mink

Til mink kan Pharmalett tilbyde:

[ NATUR E-Micelle ]






NATUR-E Micelle

E-vitamin kan ikke dannes af pattedyr og er derfor et livsnødvendigt næringsstof, som skal tilføres via foderet eller drikkevandet.

Da E-vitamin ikke er et depotstof, bør det tilføres dagligt i kritiske perioder.

  • Syntetisk E-vitamin har været tilsat foderet siden den kemiske struktur af E-vitamin i 1936 blev beskrevet.
    For at øge holdbarheden er syntetisk E-vitamin kemisk behandlet, så det aktive stof, alfa-tokoferol, bliver til alfa-tokoferylacetat.
  • De naturlige former for E-vitamin findes i grønne afgrøder, og dyrene vil få deres behov for E-vitamin dækket, såfremt de dagligt tilbydes grønne afgrøder. Disse afgrøder mister dog efterhånden deres E-vitaminaktivitet, når de tørres eller ensileres.

NATUR-E Micelle er 100% naturligt alfa-tokoferol, som ved en patenteret proces også er micelleret. Det betyder lang holdbarhed (mindst 2 år), da det aktive stof ligger i mikroskopiske små fedtdråber, som hver især er beskyttet af et lag vand, der er emulgeret ind i fedtdråben. Vandet beskytter derfor mod ilt-påvirkning af alfa-tokoferolet.

NATUR-E Micelle er micelleret betyder som tidligere nævnt også, at det aktive stof, alfa-tokoferol, er klar til direkte optagelse over tarmvæggen, altså uafhængig af først at skulle bearbejdes af bugspytsekret og galdesalte - stoffer, som kan være begrænsende faktorer for optagelse af E-vitamin.

NATUR-E Micelle kan blandes i drikkevand eller foder. Ved blanding i vand sprænges det flydende stof til små fedtperler, som flyder rundt i vandet. Vandet bliver mælkehvidt og selv ved henstand sker der ikke en bundfældning eller at fedtet flyder ovenpå.

Generel dosering

1 ml NATUR-E Micelle pr. 50 tæver dagligt fra "flushing" til fravænning af minkhvalpe. Herefter fortsættes dosering af hvalpe med 1 ml pr. 50 kg til 1. juli.


Velfærdssyge

Velfærdssyge hos mink behandles med 2ml. NATUR-E Micelle pr. 100 mink dagligt i 14 dage.




Til top